Projektleder til JC Nedrivning A/S

Vil du stå i front, når vi rydder vejen for fremtidens byggeri?
Forestil dig, at du står midt på en byggeplads med et dygtigt hold bag dig, hvor du er den, der får projekterne til at spille – fra små, hurtige opgaver til store, komplekse projekter, der strækker sig over måneder. Hos JC Nedrivning er det netop dig, der bliver omdrejningspunktet for at skabe resultater, sikre kvalitet og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere.

Hos JC Nedrivning A/S får du mere end et job – du bliver en del af en virksomhed med hjerte for fællesskabet og en passion for professionel nedrivning. Her er højt til loftet, masser af humor og fokus på at udvikle både mennesker og metoder. Vi leder efter dig, der er klar til at tage ansvar, tænke nyt og samtidig stå solidt i dine projektlederopgaver.

Dit nye job
Som projektleder bliver du en del af vores team af 5 erfarne projektledere, der sammen tager ejerskab for projekter af enhver størrelse:

  • Fra små, hurtige spjældopgaver, der klares på en dag, til store projekter, der kan vare op til 18 måneder.
  • Du arbejder tæt sammen med vores 25 dygtige formænd og sjakbajser, der styrer byggepladsen og samarbejdet med vores underentreprenører.
  • Projekterne spænder vidt – fra asbesthåndtering og totalnedrivning til nedskæring og specialopgaver.

Vi er en virksomhed, der følger reglerne, og vi står 100 % inde for vores arbejde og samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os at levere høj kvalitet, både i det vi gør, og i de relationer, vi skaber.

Hvad gør JC til noget særligt?

  • Vi er asbestcertificerede og i gang med at implementere KMA-ledelsessystem, der understøtter vores fremtidige professionelle virke
  • Vi er en virksomhed i udvikling og investerer i nye teknologier som Hilti OnTrack, der hjælper os med at spore værktøj på sagerne.
  • Hos os er fællesskabet i fokus – vi prioriterer, at alle føler sig som en del af teamet, uanset om man er på kontoret eller ude på pladsen.
  • Vi tilbyder stor frihed og selvstændighed, så du kan forme din hverdag og sætte dit præg på projekterne.
  • Vi har fokus på kvalitet og sikkerhed – og kører altid efter reglerne. Vi samarbejder tæt med SKAT for at bekæmpe illegalt arbejde og har langvarige relationer med vores underentreprenører.

Kan du se dig selv her?
Vi søger en projektleder, der har:

  • Solid erfaring med projektstyring inden for byggeri eller nedrivning.
  • Stærke samarbejdsevner – du er lige så god til at motivere formændene som til at forhandle med bygherrer.
  • En struktureret tilgang til at håndtere mange bolde i luften, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
  • En lyst til at arbejde tæt med mennesker og en forståelse for, at relationer er lige så vigtige som resultater.

Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af en virksomhed, hvor udvikling er en kerneværdi. Vi investerer i vores medarbejdere, og vi tror på, at et stærkt team skaber de bedste resultater. Hos os får du:

  • En hverdag med spændende udfordringer og et erfarent team at sparre med.
  • Mulighed for at tage ansvar for både små og store projekter.
  • Fokus på din personlige og faglige udvikling gennem kurser og uddannelse.

Er du klar til at tage udfordringen op?
Send din ansøgning og dit CV til job@jcnedrivning.dk hurtigst muligt

C Nedrivning – Vi gør plads til fremtiden
Hos JC Nedrivning har vi mere end 20 års erfaring med nedrivning og miljøhåndtering. Vi er stolte af vores arbejde og vores dygtige medarbejdere. Sammen skaber vi resultater, vi kan være bekendt – hver gang.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

JC Nedrivning A/S er medlem af: